Hvordan var din ferie? #Nicola

10/08/2018
strandliv

 

Ferietid. Er der noget bedre?

Til det kan jeg kun svare en ting: JA!

Ro!

Ser du, hvis du spørger mig om hvordan min ferie har været, kan jeg vælge at svare det du forventer.

Nemlig: den var skøn, vejret var helt ubeskriveligt og vi var i sommerhus og boede nærmest på stranden og badede konstant.

Eller jeg kan svare sandheden:

Ferien var hård.

Først var jeg en uge i sommerhus med børnene uden min mand – men heldigvis med mine forældre det meste af tiden og dernæst kom min mand og min bror og fejrede den sidste uge med os. Og på mange punkter var det da en super skøn ferie, MEN det var også hårdt.

Når lillebror sætter tænderne i storebror.

Når lillebror sætter tænderne i storebror.

Når man er et nyt sted med to små børn skal man jo konstant holde øje med at de ikke kommer til skade eller ødelægger noget. Og lige mine unger kan derudover ikke overlades til sig selv i fem min ude den ene sætter tænderne i den anden mens de fem min efter griner og klukker.

Der blev også både smadret et fuglebad, et glas, noget plastiklegetøj og diverse ting der blev splittet ad..

Som mor tonser jeg rundt i en kronisk post-traumatik-stress-syndrom tilstand konstant på vagt. Jeg sagde stop og nej så mange gange, at jeg er sikker på børnepsykologerne sender mig direkte i skærsilden.

Når den lille bandit efteraber mors løftede pegefinger...

Når den lille bandit efteraber mors løftede pegefinger…

 

Den lille på 1,5 udviklede mange nye ord i ferien, især ”Næææj,” som han syntes var utrolig sjovt at gentage efter mig mens han rystede hovedet og trampede i gulvet og grinede som en flækket træsko.

 

 

 

 

 

Børneleg på stranden

Børneleg på stranden

Vi var rigtig nok meget på stranden. Stranden som altid har været ”mit helle” og stedet jeg har tilbragt oceaner af tid med afslapning og tænkning. Nu var det mest af alt træning i mulitasking. Med to små børn, som ikke kan svømme kan stranden være nok så børnevenlig, men jeg lader dem ikke gå ud alene. Ikke engang for at soppe.

Hvilket jeg fik bekræftet var et klogt valg, da lillebror flere gange snublede og lå med hovedet under vandet indtil jeg løftede ham op.

 

Hans ”shining moment” var hver gang han så en krabbe på sandbunden og troede han bare lige kunne række ud efter den og fuldstændig glemte, at der var et hav imellem ham og krabben. Men både ham og jeg lærte i det mindste, at han ikke drukner bare fordi han får hovedet under vandet….

Storebror syntes det var en fest at bygge sandslotte, som egentlig bare var et kæmpe hul, indtil vi en dag fandt et forladt sandslot og begejstret og skamløst overtog det. Lillebror trampede det dog i stykker på 3 minutter… Så for at forhindre at storebror gjorde lillebror til en fladmast klump, endte det mange gange med at blive mig, der rendte frem og tilbage med vandspandene mens jeg forsøgte at få storebror til at acceptere lillebrors vandaliserende adfærd.

sovende børnSengetider var der intet af for varmen ødelagde søvnen for alle. Lillebror, der plejer at sove 19:30 kom først under dynen kl 21 og storebror en time efter. Nat nat lille skat

 

Det vil sige, at vi voksne havde en lille times tid inden vi selv drattede om af udmattelse.

I hver sit soveværelse vel at mærke, da min mand sov med den lille og jeg med den store grundet logisktiske udfordringer.

 

Yep ferietid er skønt… i hvert fald for ungerne…. og jeg har ikke engang nået af fortælle om hvor meget jeg hader solcreme og hvepse… og hvor meget naboerne sikkert hadede vores larm…

Men nok om mig. Hvordan var DIN ferie? 🙂

 

Deller, skam og sandheder. Læs den meget ærlige klumme om barselsvægt og ærlige børn…

Del filterfri.com
Nicola -

About the Author

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Follow Nicola -:


Vil du læse Nicola's nye hudløse fortællinger,
før hendes mand? Så klik da

Leave a Comment:

>