Penge, påvirkning og potentialer! #Nicola

04/03/2019

Jeg skulle lufte hunden og det var en af de dage, hvor det bare skulle overstås. Så selvfølgelig rendte jeg ind i en bekendts far, som jeg bestemt ikke havde overskud til at smalltalke med. Men hvad gør man, når manden ligefrem krydser vejen for at hilse på?

Han var faktisk flink. Jeg tog endda mig selv i at tænke, at jeg var lidt en strid madame, når jeg altid havde syntes, han var for meget. Han spurgte pænt til mit liv og klappede endda hunden som returnerede gestussen med en beskidt pote midt på hans lår, som han endda tog i stiv arm.

Alt var fint og så kom det:

Beviset på hvorfor, jeg aldrig havde været fan af ham.

Det lød noget alla dette:
Mig: Hvordan går det med Julie?
Ham: Super, super. Hun har fået en rigtig it-kæreste. Han er knald dygtig. Han bliver helt sikkert meget rig en dag,” sagde han utrolig stolt og fortalte videre om Julies kærestes Audi og at han kom fra whisky-bæltet etc.

Det er der som sådan intet ondt eller forkert i. Vi forældre vil jo så gerne være stolte af vores børn og vi går sjældent og taler om ungernes mangler og dumheder. Men jeg spurgte jo faktisk til hans datter Julie og IKKE til hendes kæreste.
Dernæst er jeg typen, der bliver både foruroliget og forbløffet, når det første man fremhæver ved et menneske, er dets potentiale til en vis indtægt. For det har vi da alle. Altså potentialet.

Men hvad er penge?

 

Nødvendige og rare at have og alt det der. I know. Men penge er da ikke lig med lykke. For nogen, ligger der uden tvivl lykke i det man kan købe og opnå med penge. Det ved (og forstår) jeg udmærket og jeg ville da heller ikke selv takke nej til en blankocheck, en rengøringskone eller en ferie på et 5-stjernet hotel.

Om aftenen tænkte jeg på hans datter, som jeg kendte som barn. Det blev utrolig tydeligt for mig at den måde vi opdrager vores børn på i høj grad former deres liv.
Jeg er sikker på at min bekendte aldrig har fået af vide, at hun skulle finde sig et sjovt job eller et sjæleligt givende job.

Og selvfølgelig kan man hvad man vil, men vi kan heller ikke benægte, at vores forældres syn på mange ting, (ubevidst) påvirker vores syn på rigtig mange ting.

Især synet på os selv og vores eget potentiale formes i høj grad af vores forældre.

Det er det bedste, som jeg tog med mig den dag:

At elske og tro på mine børn og altid opfordre dem til at navigere ud fra hvad der føles godt og sjovt for dem.

Heldigvis er Dixon godt på vej. Ligesom alle andre børn i hans alder er han super god til at tage valg der udelukkende gør ham glad, uden skelen til fornuft, påbud eller anden voksen-logik. Forleden spurgte en anden hundelufter-ven Dixon om hvad han ville være, når han bliver stor. Jeg troede egentlig ikke han ville vide hvad han skulle svare, men ganske prompte svarede han:

”Jeg vil være julemanden.”

Nu ved jeg ikke særlig meget om julemandens arbejde og jeg tænker, at én arbejdsdag om året nok bliver lidt tomt i længen, men han ser ud til at have det rigtig sjovt og dét er for mig at se meget mere værd end penge.

 

 

Læs også: Lyver du også for dit barn?

 

Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade 🙂

Del filterfri.com
Nicola -

About the Author

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Follow Nicola -:


Vil du læse Nicola's nye hudløse fortællinger,
før hendes mand? Så klik da

>