”Hvis ikke du tager dine børn med til en nudist strand i Tyskland, så lærer de da aldrig hvordan ægte mennesker ser ud”!

Ordene kommer fra min veninde, efter en samtale om rollemodeller, tidens trens og det konstante fokus på skønhed og succes.

I dag er det som bekendt således, succes er lig med skønhed og vice versa.

Vi skal både være rynkefri, dellefri, lugtfri og hårfri (altså undtagen på hovedet!) og tjene en masse penge og bo i et hvidt minimalistisk hjem med Royal Copenhagen stel og Kähler vaser side om side.

Jeg undres og fristes til at spørge: Er det succes? Er det ”opskriften” på det gode liv?

Hvad med glæde? Grin? Venlighed? Hjælpsomhed og ikke mindst, kærlighed?

Når jeg surfer på nettet, kigger i blade eller ser tv ser jeg et forfærdelig snævert succesbilled. For succes, skønhed og berømmelse er målsætningen i denne (til tider meget) overfladiske verden, hvor jeg fristes til at spørge:

Hvor er originalen?

Og værre endnu – hvor er gennemsnittet? Det almindelige menneske, med både deller, kropsbehåring og rynker, som bor i et helt almindeligt hjem med både rodede opslagstavler, termokander og manglende plads?

De er i hvert fald ikke særlig synlige i medierne. Vi higer så meget efter det perfekte i alle henseender at vi kun viser de polerede sider frem. Både af os selv og vores hjem.

Vi er ligefrem blevet kropsforskrækkede. 

Selv i svømmehallerne kan vi gemme os væk i familierum og klæde om i fred. Og jeg er ikke et dyt bedre selv. Tro mig, det er ikke fordi jeg vimser nøgen rundt med stor selvtillid og glæde. Men jeg vælger bevidst at være afslappet når mine børn titter uventet frem. For jeg synes nu engang at det er vigtigt at de ser mig som jeg er. Det giver så også anledning til gode spørgsmål. Min egen favorit var da min store dreng kom ud på badeværelset mens jeg sad og tissede og ganske forundret spurgte hvorfor, jeg havde hundehår-hår ”dernede.”…..

Men hey, det er bare virkeligheden. Herhjemme går jeg også både med og uden makeup.

Jeg har både deller og ubarberede ben og insisterer på at vælge glæde.

Hjemmet er hverken minimalistisk eller hvidt, for det er bevidste valg om at leve livet ud fra vores værdier og ikke ud fra nyeste trend i Bo Bedre. For jeg er ligeglad. Til gengæld noterer jeg ting jeg værdsætter i en lille notesbog. Og det vil jeg gerne lære mine børn.

At starte dagen med taknemmelighed. At prioritere smil.

At vælge deres tanker med omhu og skabe et liv, hvor målet er at være et godt og tilfreds menneske og hvor deres meninger og målsætninger er deres og ikke bare noget som en kommerciel industri konstant har proppet i hovedet på dem.

Børn gør jo ikke, som vi siger. De gør, som vi gør.

Hvordan skal de mærke lykke og glæde, hvis de tror, den skal se ud på en bestemt måde? Hvordan skal de elske sig selv, hvis de tror, de skal se ud på en bestemt måde for at fortjene det?

Tænk, hvis vi i stedet stoppede op og lærte vores børn at måle succes i livet med antallet af grin.

Så jeg spørger igen: Hvad er succes for dig?