aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

Gode mødre findes overalt! #ARTIKEL

Vil du have læst denne side med LYD?

Ifølge sundhedsplejerske gennem 17 år er det vigtigt at huske på, at langt de fleste (nybagte) mødre er gode mødre. Og det er uanset om de læser stolpe op og stolpe ned om moderskabet, er rige, fattige, har korte eller lange uddannelser.

Af Louise Boo Jespersen

Sundhedsplejerske, Viviann Fleng (Privatfoto).

På tværs af alder, uddannelse, indkomst, højde og drøjde har vi alle én ting til fælles. Vi er mødre. Og mor-rollen kan udleves på mange forskellige måder. – Ikke én måde er den rigtige, selvom idealet og internettet giver et meget entydigt billede.

”Det er ikke de ydre rammer, der er vigtige. – Den rigtige adresse, de dyre designerting mm.”

Sådan lyder ordene fra sundhedsplejerske Viviann Fleng i beskrivelsen af en god mor.

Hun har 17 års erfaring og er helt overbevist om, at det ikke er de ydre omstændigheder, som afgør om den nybagte mor gør sit job godt.

Ifølge den erfarne sundhedsplejerske handler det i stedet om at være til stede. At se sit barn, lytte til det og dernæst handle. Og heldigvis er dette naturligt for mange mødre.

Idealet om det perfekte gør det sværere at være mor

”ALLE googler sig frem (…) Som sundhedsplejerske er jeg meget bevidst om ikke at puste til dette glansbillede, som internettet og nogle bladmagasiner opstiller omkring mor-rollen”.

Som modvægt forsøger Viviann Fleng at give realistiske bud på, hvordan det er at blive forældre. Her gør hun sit for at gøre op med idealet om at være den perfekte mor.

”Det er vigtigt at turde tro på sig selv. – Det, hun gør, er godt nok. Hun er en god nok mor. Det skal ikke være perfekt hele tiden. Det skal nok gå alt sammen!”

Viviann Fleng forklarer, at medierne og nogle sociale sammenhænge kan være med til at skabe urealistiske forventninger til sig selv som forælder.

Uddannede mødre stiler mere efter det perfekte

Ifølge Vivian Fleng viser den praktiske erfaring, at jo mere uddannelse, des mere perfektionisme.

”Veluddannede læser mere om projektet, de læser sig til amningen, hvordan baby skal stimuleres mm. De sætter sig ind i ting og sætter dermed krav til sig selv, som så er forbundet med konsekvenser ift. ikke altid at kunne leve op til kravene. Og det er ikke kun pga. sociale medier. Det gælder altså også litteratur.”

Hun mener her, at det ikke er alt, man kan læse sig til. Især ikke den følelsesmæssige forberedelse til at blive mor. Den proces starter når man bliver gravid, og er meget mere kompleks end som så. Her spiller tilknytningserfaringer fra ens egen barndom ind.

Den gode mor

En god mor findes altså hverken på formel, på internettet eller i et leksikon for mødre.

Og med denne betragtning er vi tilbage ved start. Gode mødre findes overalt. Og der er flere måder at udleve mor-rollen på.

Viviann Flengs bedste råd til småbørnsforældre er derfor klart:

”Prioriter tiden med barnet, nyd barnet. Hav glade stunder med barnet/familien og nedprioriter det praktiske i en vis grad. Det er vigtigt at stille sig tilfreds med ikke at nå vasketøj, vinduespudsning mm. Tiden man har et spædbarn er så kort og mulighederne for tilknytning og udvikling så stor!”

Del filterfri.com

Om forfatteren

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Følg mig: Louise -:


Du ska' da ha' de nye #ARTIKLER direkte i din indbakke ?
Gå aldrig mere glip af grumset og ufiltrerede sandheder om livet med børn

>