En robot og en mand med en plan #Nicola
Vil du have læst denne side med LYD?
“Jeg vil gerne være robot til fastelavn,” fortalte Dixon en dag. Han fylder snart 4 år og dvs han er gammel nok til selv at have en mening og efter to fejlslåede fastelavner og en enkelt der var ok, blev det året i år, hvor vi sparkede total R** ! Eller dvs. Hans far gjorde. Men jeg er jo hans bedre halvdel og derfor siger jeg vi 🙂
“Fedt!” svarede min evig optimistiske mand og så sit snit til et rigtig far-søn projekt. Og det blev det. Mormor blev også involveret. Og morfar. Og en ven.
Min mand er nok som så mange andre mænd: “Man-skal-ikke-gå-ned-på-udstyr-agtig,” så efter at have sat hele familien i sving med at finde robot-ting, var der en dag, hvor han ikke kom hjem som ventet. En halv time senere sendte jeg en sms og spurgte om han var ok: “Ja, ja, er lige i Jem & Fix.”
1,45 time senere trådte han ind af døren. Men tre poser og et kæmpe smil på læberne. Jem & Fix og to genbrugsbutikker var blevet scannet for alt robot-tænkeligt udstyr.
Han havde sågar en cykel-hjelm med hjem..
“Hvad skal du med cykelhjelmen?,” spurgte jeg undrende.
“Bare vent,” svarede han og smilede stolt, som kun en mand med en plan kan.
Der var tider, hvor far-søn projektet ændrede form og vist mest var et “Far” projekt, MEN Dixon fik lov at sidde på kontoret samtidig og skille diverse dimser og dingenoter ad og som dreng er det åbenbart noget, der er meget tæt på lykken. Jeg har i hvert fald aldrig før oplevet ham sidde stille OG være stille, så lang tid af gangen!
Der blev bygget og klippet og klistret
Flyttekassen blev tilklistret med sol- og snebeskyttelses dugen til bilen. Knæbeskytterne fik påklistrede aftræksrør (dem til emhætter) lamineringsmaskinen brummede med robot-tegninger, antenner kom på hovedet og et kabel som hale, små led-lys blev samlet og splittede tastaturer blev limet sammen på ny og dannede sjove ord.
En drøm går i opfyldelse…
Det mindede mig om min egen barndom, når min mor sad oppe hele nætter mens hun ivrigt trådte på pedalen på symaskinen for at sy en harems kjole og des lige til mig. Jeg elskede processen. Beundrede min mors kreativitet og nød at være vidne til min drøm, der gik i opfyldelse.
Samme glæde følte jeg ved min mand og Dixons projekt. De var begge stolte. Af sig selv og hinanden og resultatet. Som jeg må tilstå faktisk også blev utrolig flot. Næsten for flot.
For selvom Dixon trives helt fint med opmærksomhed, blev det alligevel næsten for meget, da vi kom i børnehaven og 30+ børn kom styrtende og omringede ham mens de ville røre ved ham. Det var en ren pop-stjerne modtagelse som kulminerede i at robothovedet røg af…
Mine små stjerner til fastelavn i børnehuset Måløv
Det kom dog på igen og to dage senere vandt han en præmie “for bedste udklædning.”
“Og ved du hvad mor, jeg fik en hel æske chokolade af en sød pige,” fortalte han stolt… Glæden ville ingen ende tage 🙂
I mit objektive synspunkt, er det dæleme den sejeste hjemmelavede robot
Også bagfra er den hjemmelavede Robot total coool med uplink-hale 🙂
Beskyttelse af halsen var der også tænkt på i den hjemmelavede robot
PS: Cykelhjelmen sad inden i robothovedet og sørgede for at robothovedet drejede i samme retning som hovedet.
En hjemmelavet robot med cykelhjelm..
Skal du fejre fastelavn for en lille vuggestue-trold? Så læs lige disse tips først!
Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade 
About the Author
Nicola -
Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!