aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

Fars Børnebog vs. Mors Filterfri #KLUMME (60)

Vil du have læst denne side med LYD?

Indrømmet. Det er ikke altid nemt at være filterfri og vende vrangen ud på moderskabet. Især ikke når eks-mand skriver børnebog om måneprinsessen.

Og det er ikke en hvilken som helst måneprinsesse. Det er måneprinsessen Malou. Det vil sige – en hyldest til vores datter.

Bogen hedder ”Den sande historie om Danmark”. Den er mægtig god og handler om familien Hyggelig, Kay Boyesen aber, Kähler vaser, kartofler, drager og en yndig prinsesse, der bliver reddet af en dreng ved navn Dan.

Har lige siddet og oversat den til dansk, så er helt inde i alle detaljerne.

Et sandt eventyr med den bette som en af de ledende roller vs. en sand blog med selvsamme store rolle, bare uden happy ending

Så når den bette om ti år kan læse om sin mors kvaler på filterfri.com. – Så har hun samtidig en bog om sig selv fra en dedikeret far, der fortæller, hvor fan-ta-las-tisk hun er.

Vinterferie: Underholdningskarrussel eller kedsomhed…

Nu er det jo ikke fordi, farmand skriver store børnefortællinger dagen lang. Han har også et fuldtidsarbejde. Og når han ikke arbejder, så er mobien rødglødende med legeaftaler fra børnehaven.

Her troede jeg ellers lige, at vinterferien skulle være et lille afbræk og pusterum. Nu også med opbakning fra professor:

”Professor i kedsomhed: Giv nu børnene lov til at kede sig i vinterferien”

Blev så glad, da jeg læste artiklen. Måske mest af alt, fordi min egen kalender så sådan her ud:

Derudover ramte han plet i forhold til min grundide om ikke at fare vild i den evindelige aktivitetsjungle.

Selvfølgelig er jeg selv skyldig i de grumsede linjer, men det er jo ikke mit job at underholde den bette. Hun er efterhånden blevet så forvent med, at der absolut skal ske noget – især i weekenden: ”Hvad skal vi i dag?”

Vil derfor gerne byde op til lektion om KEDSOMHED.

Rygrad som en slatten spaghetti

…Standhaftig som jeg var og med tanken om fastelavnsfest, multiple legeaftaler og slikballoner hos far, blev presset alligevel for stort.

Tænker i hvert fald, at professors vise ord om kreativiteten i at kede sig ikke inkluderede legeaftale, biograftur og kunstmuseum. – Som var det, der var på programmet fordelt ud over de tre dage i ferien, den bette var hos mig.

Kunstmuseum i Herning…lidt ligesom at være gået forkert…

Kunstmuseet var et long shot. Har fx formået at bo seks år i Aarhus, uden at sætte mine ben på Aros én eneste gang. Ved slet ikke, hvordan min desperation nåede de højder, men havde hørt om gratis entre og noget børnetamtam.

Ren fiasko. Den bette var 100% uinteresseret, og da vi endelig fandt ”børnehjørnet” stod den på Lav-din-egen-collage. En kunst-collage, hvor man kunne rive små strimler af gamle (går jeg ud fra) kunstplakater og sætte dem sammen på sin helt egen kunstneriske facon.

Der skulle jeg nok ha’ haft gang i de der lektioner i kedsomhed lidt før, hvis jeg skulle have givet den bette en kinamands chance for at tune ind på sin indre kreativitet.

Men tænker, at en kunstcollage ville have været et godt projekt som adgangskrav til kunstakademiet og 40+ segmentet.

…Havde simpelthen sådan lyst til at lave en kæmpe papirsflyver.

Nå, tilbage til min egen suppedas

Har måttet erkende at utilstrækkeligeden både kan stikke sit lange, usikre ansigt frem i parforholdet og som skilt. Men det er bare sidstnævnte, hvor sårbarheden er størst.

Vil så gerne geare fuldstændig ned og kede mig i hele dage. Men gider på den anden side heller ik’ være for kedelig, når nu farmand bor lige rundt om hjørnet og nærmest kan trylle. – Både derhjemme og i sit selvskrevne eventyr.

Så hellere en tur til i karrusellen, selvom jeg egentlig hælder mere til pariserhjulet. Her går det knapt så stærkt, og der er tid til at stoppe op på toppen med kig ud over legeland.

 

Kort fortalt: Jeg hedder Louise og her er mit mor-cv i pixi-udgave: Jeg blev gravid i Palæstina, vendte tilbage til Danmark sammen med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet, blev gift i USA, slog os ned i min hjemstavn, Holstebro, blev skilt efter 3 år. Så nu har mit liv taget en ny drejning = Singlemor med delebarn og står nu på helt egne ben.

LÆS NÆSTE: “Da-da-da-daa, der går min klasselærer” (61)

LÆS FORRIGE:Farmand holder fastelavnsfest, mens mor står og pynter ved siden af (59)

Del filterfri.com

Om forfatteren

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Følg mig: Louise -:

>