aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

En gulvskubber og en sort spand i blomsterhandlerstørrelse…!?! #KLUMME (50)

Vil du have læst denne side med LYD?

Jeg er lidet tilhænger af mor-far-barn gymnastik og forbinder det langt fra som kvalitid i en presset hverdag.

Derfor var begejstringen stor, da jeg i år meldte den bette til Puslingeholdet uden forældre. Slut med at genne badutspringeren ned fra de øverste ribber, flyve rundt som flyvemaskiner på gulvet eller ”niple-naple-nødderne-op-og-stå-på-fødderne”.

Men hvad der vindes på gulvet (eller fravær af at skulle på gulvet), tabes i forberedelsestid…??? For nu kan de små ikke bare gå til gymnastik som helt almindelige 4-årige. Nu skal de også have noget bestemt på, have noget bestemt med og sætte håret på en bestemt måde.

Det med håret er tilsyneladende en vigtig detalje, hvor alle piger med tilnærmelsesvis langt hår skal have håret sat op i en elastik (for der er bare ikke noget værre end sådan noget pigehår, der sidder ukontrolleret oppe på hovedet og lander i de forkerte folder efter et hop ned fra madrassen…)

Den flotte dresscode navnetrøje, hvor ikke blot navnet, men også farvekoden indikerer, hvilket køn, der er tale om – pink for pigerne, blå for drengene. Der er ikke overladt noget til tilfældighederne.

Skulle man så i et glemsomt øjeblik misse en af de mange gym-regler, sidder gymnastik-teamet heldigvis klar ved tasterne, og behjælpsomme som de er – minder forældre som mig (+ bedsteforældre) på huskereglerne i de meget lange og servicemindede mails, der sendes rundt med jævne mellemrum.

Hvis mails kan hæve stemmen – på en pædagogisk måde selvfølgelig, og i øvrigt løfte pegefingre, så vil jeg tro, at gym-mailsene er et udtryk for det.

Jeg nævner i flæng:

1)Så har alle Puslinge børn fået deres T-shirts med navn på. Grunden til at jeg altid udlevere dem her i efteråret, og med navn på, er at vi har brug for, at jeres barn ALTID har deres T-shirts på til gymnastik.

2)Vi har brug for, at I forældre sørger for at jeres barn har forsøgt at tisse inden gymnastik timen… Der går alt for megen tid med at Helle T skal rende i fast rutefart på toilettet for at hjælpe.

3)Fra 6 december og frem til jul må jeres barn meget gerne have NISSEHUE på hver gang, da gymnastikken bliver i Nissernes tegn

4)Vil skal bede jer om, at dørene til hallen er helt lukket og at der ikke opholder sig, hverken børn eller voksne under gymnastiktimen, da det forstyrre jeres børn med mindre andet er aftalt med Helle og Helle

5)Det er besluttet i foreningslivet, at det er forbudt at tage billeder af jeres små poder imens de laver gymnastik, da nogle forældre ikke ønsker, at der bliver taget billeder af deres børn. Håber på forståelse for dette, og det gælder også de kære bedsteforældre 🙂    

Midt i denne linde strøm af pegefingre, dog opløftet af smileys (man skal jo ikke følge sig hængt ud), så tikker der også vigtig info ind. Såsom info om opvarmning til gymnastikopvisningen i marts 2018, som her i november måned 2017, er vigtig at sadle op til.

Det er jo ikke bare 4-årige, der går til gymnastik en time hver onsdag for sjov skyld og narrestreger. Det er 4-årige, som går til gymnastik og skal øve til gymnastikopvisning fire måneder inden premiere. Derfor (og jeg citerer):

 ”håber jeg at alle har en ”voksen” kost/gulvskubber eller lignende samt en lille sort spand (spand fra blomsterhandleren er den korrekte størrelse)”

…Say whaaat…

Én ting er en spand i en bestemt farve, i en bestemt størrelse. Men i følgeskab med en gulvskubber!?

…hvordan ser sådan en i det hele taget ud!? Er den beslægtet med curling-kosten, eller er den mere traditionella og i familie med sådan en stiv rengøringskost???…Seriøst, prøv lige at forskelsbehandle – søsterholdet skulle have en bamse med.

Ejer oprigtigt ikke en voksenkost og måtte derfor ud i fortolkninger af gulvskubberen.

Men i det mindste tak for, at mailen ikke hævede stemmen.

Eksempelvis kunne blomsterhandler-spande-infoen være skrevet med stort, sådan at forvirrede forældre som mig ikke skulle sende deres børn i byen med den forkerte spand (jeg har for eksempel både en med fisk, dråber eller blomster på).

Flere pædagogiske beskeder til ukloge mødre

Dog slap jeg – heller ikke denne gang helt uden lidt store bogstaver:

”Disse ting skal gerne medbringes ONSDAG D. 15. NOV, hvor vi skal prøve nogle af mine ideer af”

…gad vide hvad der var sket, hvis datoen stod med småt…om forældre så havde sendt deres små poder til gymnastik en helt forkert onsdag med en helt forkert blomsterspand i en aparte størrelse. Så var der nok gået helt kagemand i koreografien…

Men så var det jo godt, at de fleste forældre ikke har de samme vanskeligheder med at forstå team-mails som mig…eller måske bare sidder inde med almindelige koste og et arsenal af spande.

Vil da også til mit forsvar sige, at den bette kom afsted med en kost/gulvskubber og en spand.

Men her retrospekt kan jeg da godt se, at det ikke var det rigtige udstyr… hvilket hun i øvrigt også var godt gammeldags træt af (men det kommer jeg lige til senere).

Selvfortolkning og lappeløsning

I en ubevidst manøvre omfortolkede jeg nok gulvskubberen til en gulvskrubber. I hvert fald – det jeg tog med mig fra den pædagogiske kommando-mail var;

voksen”, gulvskrubber eller lignende, en lille sort spand.

Indrømmet, var nok lidt sent ude, lettere distræt og havde i hvert fald ikke tid til at køre i Bilka for at finde detaljespecifikke remedier til den forestående øvning. Så fandt i stedet en rød gulvmoppe frem. Helt ny i øvrigt.

Ketjiing, gulvskrubbe eller lignende…så var den krydset af.

Og så hapsede jeg lige inderspanden til pedalspanden på badeværelset. En lille sort spand måtte i sin helhed betyde, at den skulle være mindre end en udendørs Harald Nyborg spand.

Tænkte, at der da godt kunne sidde et par blomster i. Og så passede den perfekt til en lille 4-årig børnehånd…så kunne hun også løbe rundt med den.

Ketjiing, lille sort spand…og så helt uden at bruge en rød reje. Skulderklap til mor.

Og så afsted til gymnastik med farmand.

Min version af udstyr til gymnastikopvisningen: Gulvskrubber og en (slags) blomsterspand.

Så langt så godt

…Indtil jeg så får af vide af en forælder, at de andre 34 børn (eller hvor stor en børnehær de lige er) havde øvet nok så fint med deres trækoste, som de havde vendt op og ned på gulvet, så skaftet sagde en lyd.

Den bette derimod kunne ikke slå nogen som helst takt an med sin røde gulvmoppe med de blå-hvide karkludehår.

Hendes ”kost” sagde ingen lyd, hvor meget hun end vendte og drejede den. Så på et tidspunkt sætter hun moppen i gulvet, læner sig op ad den, mens hun kigger anklagende op på sin far.

Fra mor til far: Tak farmand. Jeg tar’ en for holdet næste gang;)

… men i det mindste stod der Malou på ryggen af hendes stribede T-shirt, og det var i hvert fald en flot hestehale, jeg havde lavet PUNKTUM

LÆS NÆSTE: Madordning – en af de store milepæle (51)

LÆS FORRIGE: Top 7 over Sure Mor (49)

 

Kort fortalt: Jeg hedder Louise og her er mit mor-cv i pixi-udgave: Jeg blev gravid i Palæstina, vendte tilbage til Danmark sammen med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet, blev gift i USA, slog os ned i min hjemstavn, Holstebro, blev skilt efter 3 år. Så nu har mit liv taget en ny drejning = Singlemor med delebarn og står nu på helt egne ben.

Del filterfri.com

Om forfatteren

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Følg mig: Louise -:

>