Dagbog fra Jylland #KLUMME (63)
Vil du have læst denne side med LYD?
Mens andre er til konfirmation, til familietamtam osv. har den bette og mig ingen planer. Vi har en hel dag i hinandens selskab…
MORGEN og håbet om hensyn
06:18: Den bette vågner og lægger sig oven på mig….why??? Jeg kigger på klokken og udbryder, at det simpelthen er for tidligt, og at hun må lægge sig til at sove igen.
06:52: Den bette sover ikke. Så jeg finder (traditionen tro) Ramasjang frem på mobien og prøver at etablere et frirum indtil klokken 9. – Min nye menneskeret i weekenden.
Har den sidste tid cirkuleret om læringsmantraet – at vise hensyn til andre. Ergo, bare fordi hun selv er vågnet urimeligt tidligt, sover dele af verden altså stadig. Eller vil i hvert fald gerne. Meget gerne. Småblunder videre.
Hvem der ikke ønsker at starte dagen med sådan en klistermærke-levering oven på sit hoved.
08:00: Deromkring… den bette placerer en tegning oven på mit hoved. ”Den er til dig mor”.
Tak. Hun skulle bare vide, hvor meget mere glad jeg ville blive, hvis jeg fik den en time senere…
Jeg gengælder med en reprimande om, at det stadig er meget tidligt, og at det var det der med H-E-N-S-Y-N.
09:02: Kigger på uret…Ok, jeg er klar.
Bruger en halv time i sengen på at lave pruttelyde og kildeleg.
Den bette vil også gerne i badeland…noget jeg i et svagt øjeblik kom til at love hende dagen forinden, men som i al sin enkelthed kan koges ned til, at jeg ikke magter omklædningshyr med fremmede kroppe, bikinikrop og kø ved rutschebanen.
Jeg kommer med en hvid løgn om, at det jo er helligdag, så badeland – ligesom børnehaven – jo er lukket. Desværre.
09:32: Morgenmad.
Indrømmet! – Jeg skærer en lidt for tør skive flute. Men laver en pæn make-over med smør, leverpostej og pølse og tænker, at det lægger den bette ikke mærke til.
Den bette efter at have sat tænder i den nysmurte mad: ”Den er lidt hård”, mens hun laver en mærkelig grimasse.
…Hmm…går den, så går den…men altså, stod med valget mellem en tør flute og straks-servering, hvor den bette rent faktisk sad ved bordet på sin stol (og det er ikke hver dag, det sker) vs. finde brødristeren frem og bruge 3 min ekstra.
– Med den tidslomme, at den bette med garanti ville forsvinde fra bordet igen, og jeg derfor skulle til at kalde hende hid, hvorefter hun så bare lige skulle det ene, det andet, det tredje, inden hun ville være klar…
10:15: Den bette lægger hårdt ud:
- Så vil hun bage kage til Fabian (hendes kæreste, som jeg endnu ikke ved hvem er, men som hun både vil donere legetøj og nu også bagværk til)
- Så vil hun i Badeland (jeg får lige punkteret den ide én gang for alle og dermed lige løjet igen-igen)
- Så vil hun male hårspænder med neglelak (hun går med den sidste ide, og jeg tænker, at det i grunden var billigt sluppet, at en tur i Badeland SÅ let kan erstattes med 5 hårspænder og lidt forskelligt neglelak)
Er stor tilhænger af huslig børnearbejde.
10:17: Oprydning og rengøring. Efter tre uger med meget gode undskyldninger, kan jeg ikke udsætte tjansen længere.
Eksempelvis er der ligesom kommet små buler oven på fliserne i form af indtørrede madpletter på køkkengulvet…
10:40: …nu med rengøringshjælp 🙂
11:07: Til stranden for at samle sten og muslinger. Det plejer at være hyggeligt.
11:18: I bilen. Den bette: “Hvorfor bor Motor Mille i en vindmølle?”
Jeg konstaterer, at det er et godt spørgsmål, og at vi lige må ta’ den op senere.
MIDDAG og ud af huset aktivitet
11:37-13:00…kan ikke finde den rigtige strand med de mange muslinger.
Må så konstatere, at det ikke var Ejsing strand…ej heller på Handbjerg Marina.
…sidstnævnte siger måske sig selv, men var faktisk lettere irriteret over, at der var masser af vand, men ingen strand.
Den bette er ved at miste tålmodigheden og får nede på marinaen øje på nogle træhuse, som hun associerer med en isbutik. Som åbenbart er så svær at abstrahere fra, at hun melder pas på strandtur og ”bare hellere vil have en is”.
Stenkast var åbenbart langt sjovere end at samle muslinger og sten.
Fandt så stranden med oceaner af oceaner af muslinger, men der var toget kørt. Den bette havde for længst mistet interessen. Så så gik jeg bare selv rundt og samlede sten og muslinger.
13:05: Tilbudsjagt i Fakta på vej hjem. Ja, der er en Fakta, der lukker, så 20% på de fleste varer. Det kan en erfaren tilbudshaj som mig slet ikke styre.
13:58: Frokost.
14:22: Mail: Kære Motor Mille. Hvorfor bor du i grunden i en vindmølle?
En lille pause ved en sø, mens vi lufter hunni. Den bette og hunni er fuldt beskæftigede med at se på haletudser.
EFTERMIDDAG og point of no return
14:30: Gå tur med hunni (eksmands hund, da han er på studietur).
Og hvis dagen kan bygges op om berettermodellen, nærmer vi os her et klimaks.
Rundt om en sø, slår vi et lille hvil.
Men da den bette ikke får lov til at blive der, vendes stemningen fra hyggelig-vi-ser-på-haletudser-og-griner-af-hunden-som-prøver-at-fange-dem, til verden-er-af-lave-og-meget,-meget-uretfærdig.
Hendes kropssprog og ansigtsgrimasser demonstrerede med al tydelighed utilfredsheden hele vejen tilbage til hunnis hus, hvorefter vulkanen eksploderede.
Den bette:
- “Du gør mig så sur!” (råbt af lungernes fulde kraft)
- “Jeg vil aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, aldrig have en mor og en far” (blev sagt mindst tre gange med varieret antal gentagelse af aldrig)
I den meget lange seance med skiftevis gråd og snot og meget sur talestrøm, kom der også antræk af trusler såsom:
- At hun slet ikke ville have noget som helst fredagsslik
- At hun ikke ville med hjem, men blive siddende lige der mellem skraldespanden og døren
- At hun ikke ville have nogle af de gaver, som far tog med hjem til hende fra studietur
Den bette, som er meget sur og som har tilkendegivet, at hun vil blive siddende der resten af dagen.
Nå, tænkte jeg bare. Det er da bare rigtig træls…for dig.
…mens jeg stærkt overvejede at gøre lidt grin med, at hun burde øve sig lidt i, hvad en god og en dårlig trussel er.
Lod hende rase ud og gik så i forhandlings-mood og tilbød, om ikke vi skulle ta’ hjem og tyvstarte med den is, som vi ellers havde planlagt at spise om aftenen.
Tror den bette var helt udmattet af at græde, for uden overtalelse takkede hun ja.
Det tog jo så ”kun” en lille halv time.
15:40: Hjemme igen. Is i sofaen og Paw Patrol.
16:08: Rengøring vol 2. Den bette jamrer over, at hun keeeder sig, hvorpå jeg udadtil siger, at så må hun jo bare finde på noget at lave selv, men indadtil ruller mig i irritation…over mig selv.
Der må i den grad være plads til forbedringer i opdragelsen, hvis den bette er blevet så forvent med, at der skal ske noget, at hun slet ikke kan være i sig selv af kedsomhed.
Eller – den anden boldgade – ustandseligt higer efter opmærksomhed, hvor den hvert andet minut står på: Se mig, hør mig, ros min tegning…selvfølgelig fra et andet rum, hvor forventningen er, at jeg kommer ind til hende.
AFTEN og udfasning
17:48: Madlavning (har været inde i en stime af take away og nemme løsninger), men nu går den ikke længere…slet ikke på en helligdag 🙂
18:20- 18:53: Endnu en marathon-aftensmad…tror faktisk det kan tælles på én hånd de gange, den bette har formået at spise et måltid på under en halv time.
19:00: Fredagsslik og Ramasjang.
Vi forhandler om programmet. Er så træt af Lille Nørd og de der (åndssvage) lege, de leger. Vil meget hellere se ”Flaskepost”, hvor jeg drømmer mig hen på en øde ø, hvor børnene leger i havet, laver spil i sandet, går rundt i palmetøj og lærer om de basale og vigtige ting her i livet.
– Tar et kig på den bette, som sidder selvtilfreds i sofaen i den tredje mundering af tøj-outfit den dag med sin slikskål og skumfidus kørt rundt i hele ansigtet, mens hun opfatter de søde sager som del af sine basale behov.
Og værelset der bugner af legetøj, men ifølge den bette alligevel ikke lige det stykke legetøj som Isabella/Albert/Karna fra børnehaven har. Og jeg kunne blive ved…
Min vante holdeplads efter putning
19:30: Godnatlæsning og putning…og den bette som lige skal synge eller forsøge at få en dialog op at køre inde fra soveværelset og ud i stuen til mig (i dag noget med en fisk, hun ville lave i morgen tidlig ud af genbrugskartoner?!?)
LÆS FORRIGE:
20:00: Ro – helt ro…nu er det mig-tid!
…er bare så træt, at jeg igen finder mig selv spændt fast til sofaen.
Fed bededag. Helligdage er en fest.
LÆS OGSÅ: Dagbog fra en fridag på Sjælland med to drenge på 1 og 4 år
Kort fortalt: Jeg hedder Louise og her er mit mor-cv i pixi-udgave: Jeg blev gravid i Palæstina, vendte tilbage til Danmark sammen med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet, blev gift i USA, slog os ned i min hjemstavn, Holstebro, blev skilt efter 3 år. Så nu har mit liv taget en ny drejning = Singlemor med delebarn og står nu på helt egne ben.
LÆS NÆSTE: Filterfri i P4 – med indbyggede musiknumre…gisp! (64)
LÆS FORRIGE: Børnetanker: Et kig ind i skilsmisseland (62)
About the Author
Louise -
Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.