Dixon redder bierne #Nicola

15/04/2018

Vil du have læst denne side med LYD?

Du læste rigtigt. Dixon redder faktisk bierne. Det her er nemlig en historie om mor-blær! 

Herhjemme er vi vilde med Ramasjang. Vi elsker ånden i kanalen og at det er børne-tv, der ikke er ødelagt af kommercielle tiltag. Derudover er mange af programmerne lærerige og oplysende.

Lige nu har Ramasjang for eksempel fokus på at redde både bierne og dermed verdens klimaet og dét synes jeg er rigtig smukt. Heldigvis ville Dixon også gerne deltage og det resulterede i følgende fortælling:

Ramasjang redder bierne og Dixon er med!

Ramasjang redder bierne og Dixon er med!

Dixon redder bierne

”Jeg vil også redde bierne!” udbrød Dixon en dag, da han så Ramasjang. Det resulterede straks i at han fik mormor med på ideen og et par dage efter, var han og mornor i gang med at plante en masse små planter i mornors have. Mormor siger nemlig næsten aldrig nej og er en kvinde der i den grad formår at skabe handling på ideer.

Dixon syntes det var “MEGA FEDT” og ville gerne plante endnu flere planter til bierne, så han ringede til Oldemor Engly, på næsten 94 år. Hun syntes, det lød fantastisk og sagde til Dixon, at hvis hans far gad køre hende til planteskolen, kunne Dixon tage med og vælge nogle blomster, som de sammen kunne plante ud.

Heldigvis ville far gerne køre dem og sidste lørdag tøffede de så afsted til planteskolen.

Der var MANGE flotte blomster og endnu flere poser med blomsterfrø.

Oldemor sagde, at Dixon måtte vælge lige den blomst han ville. Hun var bare ikke specielt begejstret for solsikker, fordi de bliver så store og hendes terrasse er så lille.

Dixon kiggede og kiggede. Og pludselig så han noget han genkendte fra en godnathistorie. ”Løvemunde-blomster!” I godnathistorien brøler de nemlig af edderkopperne, så de ikke spiser sommerfuglene og bierne.

Redder-verden-blomst

”Det er en redder-verden-blomst” konkluderede Dixon og valgte dem.

Hjemme på Oldemors terrasse havde Oldemor fundet to tomme blomsterkrukker til frøene. Desværre var det lidt koldt og Dixon blev lidt sur, da hans far sagde, han skulle have en termojakke på. Dixon vil nemlig helst gå med shorts og t-shirt altid.

Men humøret kom tilbage, da Oldemor spurgte om ikke Dixon ville vande med vandkanden. Dét ville Dixon meget gerne! Vand er ALTID sjovt!

Dixon og Oldemor hjemme i Oldemors køkken

Dixon og Oldemor hjemme i Oldemors køkken

Oldemor var ikke helt sikker på Dixon kunne bære den tunge vandkande selv, så hun hjalp lidt til, selvom Dixon syntes det var noget pjat og sagde ”Jeg kan selv Oldemor.”

Heldigvis lykkedes ”plante-blomster-for-bierne-projektet” og de to tomme krukker blev fyldt med jord og frø fra Løvemund-blomsten, mens tre andre krukker fik ”færdige” blomster plantet ned i sig.

Det blev SÅ fint og Dixon og Oldemor er MEGET spændte på hvornår frøene vokser op af jorden.

Dixon og Oldemor i fuld sving med at plante blomster

Dixon og Oldemor i fuld sving med at plante blomster

 

 

 

 

 

 

Oldemor bor desværre i en helt anden by end Dixon, så næsten hver dag ringer Dixon til hende og spørger om hun husker at vande deres blomster. Det gør hun, og hun har lovet at sige til, når de blomstrer, så både Dixon og bierne kan nyde dem.

Hun sidder nemlig og kigger på dem hver dag inde fra stuen mens hun tænker på hendes og Dixons hyggelige dag og det gode Ramasjang-projekt

 

For nylig skulle Dixon tage afsked med en yndlings-pædagogmedhjælper nede i børnehaven. Læs den rørende historie lige  her

Del filterfri.com

Om forfatteren

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Følg mig: Nicola -:


Vil du læse Nicola's nye hudløse fortællinger,
før hendes mand? Så klik da

>