Kan du li Disney? #Nicola

12/03/2019

”Er du til Disney?” spurgte min veninde. 

Min første tanke var ”ja, da.” Jeg mener, kan man overhovedet undgå at kunne lide Disney? (altså ud over al det kommercielle skrammel, der følger med) så er det jo søde og smukke fortællinger med smukke prinsesser, hvor det gode altid vinder.

Eller er Disney nu også så uskyldigt som det?

 

Det viste sig, at min veninde spurgte fordi hun ville tilbyde mig en billet til ”Disney on Ice” og ikke fordi hun spurgte ind til den filosofiske udredning som ellers allerede var begyndt i mit indre.

Disney fortællinger

Tænker du over hvilke fortællinger Disney fortæller?


Kan en feminist lide Disney?

Som barn så jeg selv meget Disney, men som voksen erklærer jeg mig stolt som feminist.

For mig at se, betyder feminisme bare at være lige. At vi skal have lige muligheder.
Og det mener jeg bør gælde alle uanset køn, højde, drøjde etc. Men hvad har ligestilling så egentlig at gøre med Disney?
Disney er jo blot uskyldige historier og forhåbentlig hyggelige barndomsminder?

Sagen er bare den, at fortællinger er en af de ting, der har fået os til at overleve som art. Det er en af de ældste kulturformer, der overhoved findes.

Vi lærer og opdrages gennem historier.

Fortællinger deler både viden og værdier, og vigtigst af alt: Vi inspireres af de historier vi hører og læser.

Så det, der kan virke som ren fornøjelse og nydelse for børn har mange flere lag i sig og i bedste fald samme funktion som en god rollemodel.

Historier henvender sig altså til vores alle sammens kollektive underbevidsthed og lærer os alt mulig om livet. Og det er så her, at den voksne feminist i mig får det lidt svært med Disney fortællingerne.

For kort fortalt, er der næsten altid en meget smuk kvinde, som skal enten ofre sig eller reddes af en mand.

Og det er der flere dilemmaer i. Og det er ikke kun de små piger, som jeg har ondt af. Det er også de små drenge der ser dem.

Hvorfor skal pigerne fra tidlig alder underbevidst påvirkes med at de en skønne dag skal være smukke og reddes af en mand for at finde lykken og hvorfor skal drengene pålægges en stereotyp ridderlig drengerolle?

Jamen Nicola, der er altså sket en del siden Askepot, Belle og Ariel var stjernerne på ungpige himmelen, tænker du måske. Der er både kommet Rapunxel, Elsa og Vaiana, der alle er stærke modige piger.

Ja ja bevares, men jeg synes stadig, at det er utrolig stereotypt og næsten ovre i den helt anden boldgade hvor de stærke kvinder klarer sig helt uden mænd. Det da også en trist historie?

Personligt mener og ønsker jeg da, at vi alle har brug for hinanden!

 

Så vil jeg faktisk hellere bede om fortællingen fra drenge-hitte som ”De Utrolige,” hvor både moderen og søsteren også er helte og moderen har endda kort brunt pagehår!
Hvem skulle tro, at brunt pagehår ville få mig til at juble! Og at det gør det, siger utrolig meget om netop de ”historier,” som vi propper i hovedet på os selv og vores børn.

Jeg siger ikke, at du skal droppe Disney og lignende – men jeg opfordrer dig kraftig til også at huske alle de andre gode historier, så dine og mine børn kan vokse op med de aller bedste muligheder for at finde mod til og nyde friheden over at blive dem, de i virkeligheden selv er.

 

LÆS OGSÅ:  Da jeg torpederede min søns hoved ind i dørkarmen….

Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade 🙂

Læs også: Derfor ser vi ingen gæster

Del filterfri.com

Om forfatteren

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Følg mig: Nicola -:


Vil du læse Nicola's nye hudløse fortællinger,
før hendes mand? Så klik da

>