Den Gode Mor vs. hverdagens realiteter #Louise (21)

Før jeg fik baby havde jeg en klar ide om, at være mor og have et liv ved siden af.

Altså sådan en type der har overskud til baby, sig selv og som på en god dag bruger morgenerne på klassisk musik, der udvikler babys rytmiske sans.

Det var idealet…Nu går tiden med:

• At få indtørret ostehaps ud af håret og madpletter af trøjen
• At bestikke baby med mariekiks for at få lidt ro
• At sove rævesøvn om morgenen i håb om bare to minutter ekstra, før en ny dag begynder

Sidstnævnte virker sjældent efter hensigten og ender i stedet med, at den bette stikker en finger i mit øje, eller prøver at åbne de trætte øjenlåg med små ivrige pilfingre.

Der skal et stort skuespils-gen til at lade som om, at det da bare er helt normalt…

Så når den bette slår øjnene op klokken alt for tidligt om morgenen og er klar til nye eventyr, gnider jeg mig søvnigt i øjnene og prøver at gengælde iveren med et snert af overskud i stemmen og et friskt ”God morgen søde”.

Argh! – Endnu en nat med afbrudt søvn.

7 ½ måned: Hvordan kan man vågne så mange gange i løbet af natten og pliiing – se SÅ vågen ud kl. 5:30 om morgenen!?

Engang var jeg et lykkeligt B-menneske, hvor det bare kørte med at sove til kl. 11 om morgenen…er sådan set stadig B-menneske, men en ret massakreret og underernæret udgave.

Dengang barnevognen tiltede forover

Nogle gange slår det mig som et under, at hun stadig har to arme, to ben og generelt er uskadt.

Med kombinationen af mit gemene overtræk på søvnkontoen og hendes uudtømmelige energidepoter, er det et held, at hun ”kun” er drattet ned af sofaen et par gange, har klemt sine fingre i skufferne og slået hovedet ned i en glasplade.

…episoder som disse blegner dog sammenlignet med dengang barnevognen tiltede forover, da jeg ikke holdt ordentlig fast med hænderne.

Kom gående omme i haven og var i gang med et rigtigt fint omkvæd. Skubbede barnevognen foran mig, da et af forhjulene landede i en lille fordybning i plænen.

Inden jeg når at reagere, står barnevognen nærmest lodret, og mens jeg forhippet prøver at tøjle vognen, ser jeg i øjenkroen den bette ligge sammenkrøllet i kalechen som en udtværet flue i en bilrude. Hun var helt rundforvirret med skæv hue og store øjne.

Lodne huller! Elendige græsplæne!…Dumme mor!

Kort fortalt: Jeg hedder Louise og blev gravid i Palæstina med min amerikanske kæreste. Er nu flyttet tilbage til Danmark, hvor et nyt liv venter. Læs med om barsel og det nye mor-liv i velfærdsdanmark på Filterfri.com 

LÆS NÆSTE: Duracell batteri med ekstra land levetid (22)

LÆS FORRIGE: De 40 “magiske” uger (20)