Bonus ved bonusbørn #Nicola

24/04/2019
Bonusbørn

Indrømmet: Da jeg blev bonusmor syntes jeg ikke altid det var lige let eller sjovt.
Men i dag, er jeg taknemmelig for titlen som bonusmor og mest for kærligheden og lærdommen.

Mine bonusdrenge er i dag unge mænd (på 15 og 21 år) og klarer sig selv så meget, at vi faktisk synes det er lidt øv. Men sådan har det ikke altid været.

Da jeg mødte min mand, var han helt overbevist om at han ikke skulle have flere børn.

Dengang boede begge hans drenge hos ham hver anden uge, så jeg var til gengæld helt overbevist om ikke at opgive mine børne-ønsker, når nu vores liv alligevel i stor stil var dikteret af livet med børn.

I dag hvor jeg så selv er mor til to små børn forstår jeg virkelig godt min mands skepsis.

For hold da op, hvor må han have været vild med mig, når han orkede at få flere børn.

Min mand er dog lidt mere jordnær og svarer som regel, at der jo var mange flere år imellem hans store drenge, for havde han vidst det var så hårdt at have to drenge så tæt på hinanden, havde han aldrig gjort det. Men det en helt anden historie.

Mine bonusdrenge har lært mig utrolig meget om livet med drenge.

Især den yngste af dem, som jeg kender allerbedst.

Han har altid haft krudt i rumpetten, så i dag når jeg for tyvende gang siger (altså råber) til mine unger, at de ikke må løbe indenfor, husker jeg hvor tit vi sagde det til den store lille bonusknægt.

Når jeg får spat at drengenes ”skyde-lyde,” som de konstant udbryder, genkender jeg også dem. Ligeledes når de kaster jakken på gulvet, træder ud af støvlerne med flere meters mellemrum, når de bærer glasset med mælk og pletter overalt og hvordan vasketøjet altid rammer lige ved siden af vasketøjskurven.

Jeg bør faktisk takke min bonusdreng for netop fordi jeg bare var bonusmor, havde jeg et andet overskud til ham end til mine små terrorister.
(Dengang fik jeg jo faktisk også min nattesøvn.) Men det at jeg genkender det gør nok, at jeg tager det lidt mere afslappet end jeg ville have gjort, hvis det kom helt bag på mig.

Hånden på hjertet kan jeg desværre ikke sige om jeg er blevet en bedre eller værre bonusmor efter jeg selv er blevet mor.

Jeg tror, at min kærlighed til dem voksende endnu mere, da jeg så deres stolthed over at blive storebrødre og mit mor-gen (dvs bekymringer) kommer også endnu mere til udtryk overfor dem nu.

Til gengæld tror jeg, at jeg var en sjovere voksen inden jeg selv fik børn.

Jeg husker hvordan min bonusdreng og jeg kunne finde musikvideoer på Youtube og danse til dem en hel aften.

Jeg ville så gerne accepteres af ham (og dengang havde jeg jo masser af tid) at jeg ofte så på, når han spillede computerspil (det ER altså ret stort at gøre!) og jeg husker hvordan vi hyggede med børnefilm, stor morgenmad og dyner i sofaen lørdag morgen.

Sådan er livet bare ikke med små børn.

Der rydder man op, leger mærkelige lego-duplo-lege hvor figurerne går på toilettet og gentager sig selv igen og igen, rydder mere op, vasker tøj, vasker gulv og rydder op. Og nå ja så skælder man ud og trøster.

Heldigvis giver det mig en utrolig stor glæde at mindes alt det hyggeligt jeg har oplevet som bonusmor, for det vil forhåbentligt gentage sig med mine egne børn (om noget der føles som tusind år:-)) og sammen med bonusdrengene – som er lige præcis det de er. Mine bonusdrenge ♥

 

LÆS OGSÅ: Hvem laver du madpakker for?

 

Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade 🙂

Del filterfri.com

Om forfatteren

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Følg mig: Nicola -:


Vil du læse Nicola's nye hudløse fortællinger,
før hendes mand? Så klik da

>