Baby uden navn #Nicola

25/04/2019
Nyfødt baby

Philippa! Nærmest samtidig med at jeg opdagede jeg var gravid, blev min mand og jeg enige om at navnet Philippa, dét var lige os. Men det viste sig selvfølgelig, at vi ventede en dreng.

”Bare rolig, så snart i ser ham, så ved i lige hvad han skal hedde!” var der mange der sagde til os.

Så vi ventede og ventede og ventede. Endelig kom dagen til kejsersnittet og bortset fra at jeg kastede op i bilen på vej til hospitalet, glædede jeg mig vildt. Mest til at se den lille og selvfølgelig få den længe ventede navne-åbenbaring.

Skæbnen ville så at jordemoderen hev en skrigende kæmpe rød klump med den største hårmanke ud. Alle grinede fordi han var SÅ stor (4330 kg) og SÅ sur.

Personalet spurgte til det manglende navn og sympatiserede med “Det skal nok komme-kommentarer”

Da jeg lå på hospitalets opvågnings-afdeling og betragtede vores lille store trold, tænkte jeg slet ikke over hans manglende navn før jeg opdagede det lille bånd de havde sat om hans fod, hvor der stod:

”Voss, Un.Dreng” og hans cpr nr.

Jeg sagde intet til min mand og jeg tror først vi talte om det ikke-valgte-navn, da vi den følgende nat skiftede ham.

Den nat åbnede vores lille baby øjnene for første gang.

Jeg husker fascinationen, som havde jeg set en hval stikke hovedet op og åbne øjet mens den kiggede på mig. Jeg glemmer aldrig det blik.

baby dixon åbne øjne

Første gange vores baby uden navn åbnede hans smukke øjne


Jeg glemmer heller aldrig den seriøse frustration det manglende valg af navn førte med sig.

Jeg har aldrig været typen, der vidste hvad mine fremtidige børn skulle hedde og det samme gælder for min mand. Da han havde været navne-runden igennem med sin x og sine to store drenge, var han sød og sige, at min stemme vægtede mere end hans. Men det var ikke acceptabelt for mig.

Jeg VILLE have et navn vi begge kunne lide, det måtte gerne være lidt specielt, men det skulle samtidig kunne udtales på engelsk og være nemt at stave til OG nemt at udtale.

Især Robin overvejede vi meget.

I appen Wunderlist havde vi en fælles liste, der hed ”Lille baby og gravid” hvor min mand satte deadline på til ”baby navn” til tre dage efter babys fødsel.

Men tre dage efter havde vi stadig intet navn. Vi kaldte ham Blopper, som vi havde gjort lige siden han bloppede i maven.

Heldigvis ringede morfar en dag, da babyen var blevet 4,5 måned og fortalte om en krimi han lige havde set, hvor detektiven hed ”Dixon”. Vi kiggede på hinanden og var enige. Dét var navnet!

Vores baby uden navn skulle da hedde Dixon!

Præcis tre dage før Dixon fyldte 6 måneder, blev han døbt. Denne gang var han helt rolig og sov fra det hele. Selv skybruddet, der valgte at ramme samtidig med vi fejrede dåben telt i mormor og morfars have.

Men nummer to lovede vi hinanden, at det IKKE skulle gentage sig. Desværre har historien det jo med at gøre lige præcis det.

Mens vi kaldte ham RumleBumle var Milton i høj kurs, indtil mormor en dag ringede med stor begejstring.

Mormor havde netop set den skønneste lille mulat baby i nyhederne med navnet Titan.

Så du kan nok forestille dig hendes skuffelse, da hun så at vi havde produceret en rødblond blegfis 🙂 Ej, det pjat!

Titan - en uge gammel og allerede fræk nok til at række tunge

Titan – en uge gammel og allerede fræk nok til at række tunge

 

Titan

Rødblond og helt vildt skøn. I hvert fald hvis du spørger mig 🙂

 

Akkurat som sidst, var han næsten 6 måneder, da han fik sit navn. Vi havde dog lært noget, så den dåb holdt vi ude, men grundet vores dårlige tid endte vi med at spise brunch inden vi tog i kirke.

Meget utraditionelt at invitere til fest inden dåb, ifølge præsten.

Og det jo det med livet. Vi har ofte en ide om rækkefølgen af ting og begivenheder, men så kommer virkeligheden og den bedste måde at takle den på er nu engang at sænke forventningerne og kravene og i stedet gå sin egen vej

– for din vil altid være den vej, der er den mest rigtige for dig.

 

LÆS OGSÅ: Derfor ville jeg ikke have en dreng – og fik selvfølgelig to sønner

Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade 😊🙏😘

Del filterfri.com

Om forfatteren

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Følg mig: Nicola -:


Vil du læse Nicola's nye hudløse fortællinger,
før hendes mand? Så klik da

>